WeBible

1 - Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 - Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 - Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 - Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. Sela.

5 - Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 - Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 - Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 - Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 - Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 - Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? Sela.

11 - Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 - Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 - Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 - O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 - Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 - Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. Sela.

17 - Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 - De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 - Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 - Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.